
Torsdag d. 14. september blev der indgået områdeaftale/overenskomst imellem KLF & HLM Landmåling.
Efter mere end 10 års on/off forhandlinger kom vi i mål med en aftale til gavn for alle ansatte, både nuværende ansatte og fremadrettet for nyansættelser.
En åben og ærlig dialog specielt i processen gennem det sidste års tid har sammen med Berit´s store overblik ført os i mål med aftalen.
Som ved enhver nyforhandlet aftale, vil der være punkter, som skal finpudses og derfor er denne aftale gældende i en kortere periode (fra d. 1. sept. 2023 og et år frem).
Med underskrifterne har vi skabt en grobund for et tæt samarbejde, der er med til at sikre ordentlige forhold. Overenskomsten vil blive justeres via en gensidig opmærksomhed på behov og ønsker og genforhandles medio 2024.
Billedet viser fra venstre mod højre Berit H. Poulsen & Jimmy Petersen fra KLF og videre Henrik Ibsen & Jesper Becker fra HLM.