Et medlemskab af KLF fagforening er en investering i din tryghed og dine rettigheder på arbejdsmarkedet. Får du brug for vores hjælp, kan et medlemskab være afgørende, hvis der opstår problemer på arbejdspladsen.
En af de største fordele er den juridiske rådgivning. Hvis du bliver opsagt, får en advarsel, oplever en konflikt med din arbejdsgiver eller er i tvivl om dine rettigheder, kan vi i KLF rådgive dig og føre din sag. Det giver både økonomisk og personlig tryghed.
KLF fagforening hjælper også med løn- og ansættelsesforhold. Du kan få gennemgået din ansættelseskontrakt, få sparring til lønforhandling og rådgivning om pension, ferie, barsel og andre ansættelsesvilkår. På den måde står du stærkere, når du skal træffe vigtige beslutninger i dit arbejdsliv.
Derudover arbejder vi i KLF for at sikre gode overenskomster. Overenskomster giver ofte bedre løn, pension, ferie, barselsvilkår og arbejdsmiljø end de rettigheder, der følger af lovgivningen alene. Som medlem er du med til at styrke disse forhandlinger og bidrage til gode vilkår for hele branchen.
Hvis du bliver indkaldt til en vanskelig samtale med din arbejdsgiver, kan vi i fagforeningen stille med en bisidder, som støtter dig og sikrer, at dine rettigheder bliver respekteret. Det kan være en stor hjælp i en presset situation.
Du har mulighed for karriererådgivning, kurser og efteruddannelse, som kan styrke dine kompetencer og forbedre dine muligheder på arbejdsmarkedet. Samtidig får du adgang til en række attraktive medlemsfordele.
Et medlemskab af KLF sikre både tryghed, professionel rådgivning og bedre muligheder gennem hele arbejdslivet. En sikkerhed, der ofte vise sig at være langt mere værd end kontingentet.
Kort fortalt:
- Juridisk hjælp – Hvis du bliver opsagt, bortvist eller får en konflikt med din arbejdsgiver, kan fagforeningen rådgive dig og føre din sag.
- Løn- og ansættelsesrådgivning – Hjælp til at forstå din kontrakt, lønforhandling og dine rettigheder som medarbejder.
- Overenskomster – KLF forhandler overenskomster, som kan give bedre løn, pension, ferie, barsel og arbejdsvilkår end lovens minimum.
- Bisidder ved møder – Hvis du skal til en svær samtale med din arbejdsgiver, f.eks. en tjenstlig samtale eller en opsigelsessamtale, kan en repræsentant deltage som støtte.
- Karriererådgivning – Hjælp med CV, ansøgninger, jobsøgning og kompetenceudvikling.
- Kurser og efteruddannelse – Mulighed for deltagelse i kurser og webinarer.
- Forsikringer og rabatter – Fordelagtige priser på forsikringer og leje af feriehuse og andre medlemsfordele.
- Indflydelse på arbejdsmarkedet – Gennem medlemskab er du med til at styrke forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår for hele din branche.












